Mere end 230.000 danskere lever med en sen-erhvervet hjerneskade, og hvert år rammes omkring 1.550 børn og unge – blandt andet som følge af ulykker, infektioner, sygdom, misbrug, vold, blodpropper eller hjerneblødninger. Fælles for dem er, at skaden rammer i en alder, hvor hjernen ikke er færdigudviklet. Derfor påvirkes de ofte på flere parametre, og mange kæmper med sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.

– De er udfordret ikke blot af deres handicap, men også af, at deres hjerne ikke er færdigudviklet. De har svært ved at forstå sig selv, og det er generelt utrolig hårdt for denne gruppe, siger Morten Lorenzen, der er direktør i Hjerneskadeforeningen.

Mange oplever en hverdag præget af isolation, sansemæssige udfordringer og vanskeligheder ved at indgå i sociale sammenhænge For at hjælpe denne gruppe etablerede Hjerneskadeforeningen universet ”Unge Hjerner” for otte år siden.

– Det er et fællesskab, hvor de kan spejle sig i hinanden, og hvor de ikke behøver at forklare sig. De andre har det på samme måde, siger Morten Lorenzen.

”Unge Hjerner” arrangerer de såkaldte ”Oplevelsesdage”, hvor deltagerne kan være med i aktiviteter, der styrker både trivsel og livskvalitet. Aktiviteterne spænder bredt – fra ture i Legoland, Zoologisk Have og Fårup Sommerland til sejlture, musikfestivaler og skovture, hvor de blandt andet bygger bivuakker.

– Arrangementerne laves i samarbejde med vores 27 lokalafdelinger, og der er altid frivillige og fagpersonale med. Målet er det samme hver gang: at skabe positive fælles oplevelser i trygge rammer, fortæller Morten Lorenzen.

Oplevelsesdagene giver smil på læben og nye relationer.

Oplevelsesdagene giver deltagerne et frirum, hvor de kan være med på deres egne betingelser – med de skånehensyn og den tryghed, deres situation kræver.

– De får smil på læben og de griner – og donationer som denne er med til, at vi kan skabe netop disse aktiviteter. Det er svært ikke at blive rørstrømsk, for vi kan virkelig se, at turene er med til at skabe livskvalitet. Der dannes nye relationer og venskaber, og vi hører fra de pårørende, at de får et barn hjem, som virker mere glad, siger Morten Lorenzen.