Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld – herunder støttemuligheder og ansøgningsproces.

Fonden Sol og Strand er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for at støtte humanitære, sociale og almennyttige formål. Fonden støtter projekter og initiativer, der gør en positiv forskel for mennesker og fællesskaber og en bredere kreds af personer – både lokalt og internationalt. 

Fonden blev stiftet i 2019 af grundlæggerne af Sol og Strand Feriehusudlejning, ægteparret Margit og Kjeld Andersen. Med fondens tilblivelse realiserede de en drøm om både at fremtidssikre deres livsværk på danske hænder og at støtte almennyttige formål – og dermed gøre en forskel for andre.  

Foreninger og organisationer med et gyldigt CVR-nummer og med et humanitært, socialt eller almenvelgørende formål kan søge støtte.  

Fonden støtter IKKE enkeltpersoner eller virksomheder. 

Fonden støtter almenvelgørende og -nyttige projekter, der skaber værdi for mennesker og fællesskaber. Det kan for eksempel være sociale indsatser, humanitære projekter, fællesskabsorienterede aktiviteter eller initiativer, der hjælper mennesker i udsatte situationer. 

  • Enkeltpersoner og personlige formål  
  • Grundkapital i fonde og foreninger 
  • Aktiviteter og begivenheder, der allerede har fundet sted 
  • Opførelse af bygninger, renovering og større anlægsopgaver støttes som udgangspunkt ikke, medmindre der foreligger særlige forhold og tydelig sammenhæng med fondens formål.
  • Private virksomheder, der kan drage fordel af en eventuel humanitær indsats som følge af fondens donation 
  • Studierejser  
  • Forskningsprojekter 
  • Udstyr til klubber (fx sportstøj, rideheste eller lignende) medmindre der er et tydeligt formål omfattet af fondens formålsparagraf 
  • Projekter med et mangelfuldt eller urealistisk budget 

Sol og Strand Feriehusudlejning danner grundlaget for fondens økonomiske fundament. Størstedelen af virksomhedens overskud går direkte til Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld, som dermed får mulighed for at støtte projekter med et almennyttigt formål. 

Ved at leje eller udleje et feriehus gennem Sol og Strand Feriehusudlejning – eller ved at være ansat i virksomheden – bidrager man aktivt til fondens arbejde. Det kalder vi ”Ferie med det gode hjerte”. Sol og Strands succes giver fonden mulighed for at støtte humanitære, sociale og kulturelle projekter.  Sol og Strand

Ansøgninger sendes til fonden via den digitale ansøgningsformular på hjemmesiden. Her beskriver man projektets formål, målgruppe og aktiviteter samt vedlægger relevante oplysninger om budget og organisation. Ansøg her

En ansøgning bør give et klart billede af projektets idé, formål og betydning. Beskriv gerne projektets aktiviteter, målgruppe og hvor mange mennesker der forventes at få glæde af indsatsen. Det er en fordel, hvis ansøgningen tydeligt beskriver, hvilken forskel projektet forventes at gøre for målgruppen. Det er også vigtigt at redegøre for projektets betydning samt vedlægge et budget og kort præsentere organisationen eller foreningen bag.

Fonden modtager ansøgninger løbende. Ansøgninger behandles i forbindelse med fondens bestyrelsesmøder.  Se deadlines: Tidsfrist for ansøgninger

Behandlingstiden kan variere, men ansøgere vil som udgangspunkt få svar, når ansøgningen har været behandlet på et bestyrelsesmøde, som fremgår af fondens hjemmeside.   

Fonden uddeler i 2026 omkring syv millioner kroner fra to puljer. 
Den ene pulje støtter med et maksimalt beløb på 50.000 kroner. Den anden pulje støtter med et beløb på minimum 50.000 kroner. Læs mere herFondens puljer 
 
Fondens bestyrelse har i 2026 en bevillingsramme på tre millioner kroner, som anvendes til større projekter med almenvelgørende eller almennyttige formål i ind- og udland.

Fonden har mulighed for at støtte driftsmidler, men det afhænger af det konkrete projekt, og det vil altid være en vurderingssag i hvert enkelt tilfælde.

Fonden kan i mange tilfælde indgå som medfinansierende partner sammen med andre fonde eller bidragydere.

Hvis et projekt opnår støtte fra fonden, vil ansøgeren modtage nærmere information om bevillingen samt eventuelle forventninger til afrapportering og synlighed – det er i den forbindelse en forudsætning, at donationsmodtageren er indstillet på at medvirke i omtaler, der kan anvendes i presse og på fondens kommunikationskanaler.

Privacy Preference Center